Visuel identitet og udstillingsgrafik til udstillingen Sort energi og grønne håb, på Danmarks Tekniske Museum. Udstillingen er en rejse gennem energiens historie, og et kig ud i fremtidens grønne energilandskab. Det visuelle koncept og informationsdesignet er udviklet i nær tilknytning til formidling og forståelse af konkrete teknologiers sammenhænge, årsager og virkninger. Projektet rummer design af overordnet visuel identitet, indgangsparti, to store animerede banner-installationer, tegning og tilrettelæggelse af infografikker, animerede grafikker samt kommunikationsmateriale. Udstillingsdesign af Lars Holm og Alvilde Holm